Kære smukke gudinde

Jeg er her, fordi jeg har dedikeret mit liv til at hele min krop, min sensualitet, seksualitet og min erotiske energi. Men jeg ønsker også at hjælpe og inspirere andre kvinder til at gøre det samme. Jeg ønsker at hjælpe dig, der har problemer i underlivet, om det er følelsesløshed, smerte, inkontinens, spændinger, manglende lyst eller orgasmer.

Jeg har selv oplevet, hvad det vil sige at blive afkoblet fra mit allerhelligste underliv.

Min fisse var helt følelsesløs i 5 år!

Af egen erfaring ved jeg, at det gør livet meget tomt, koldt, trist og ensomt. Det er også klart, når vores seksuelle energi er vores livsenergi og den, der får os til at skabe, kreere og leve vores liv fuldt ud med fryd og glæde.

I mange år har jeg følt mig kaldet til at fortælle min historie til verden, men jeg har været for usikker og sårbar til at kunne åbne op for al den sorg og smerte forbundet med det. For 5 år siden fik jeg indsat en kobberspiral – og det gjorde sindssygt ondt. Fra det ene øjeblik til det næste var min fisse og hele mit seksuelle væsen helt følelsesløst og lukket.

I årene, der fulgte, var jeg i chok. Min krop og mit sind var i chok.

En kobberspiral, der gav mig så meget smerte, sorg og traume, viste sig dog at være begyndelsen på en længere helingsrejse for mig. En helingsrejse der startede med en plantebaseret, frugtarisk kost, yoga og en vegansk livsfilosofi.

Jeg helede min krop fra acne og vejrtrækningsproblemer med en plantebaseret kost og fandt mit kald for veganisme og dyrerettigheder. Men noget føltes tomt inden i mig. Depression, angst og frustration over min manglende seksuelle nydelse kriblede under overfladen i min krop, psyke og mit liv.

Efter et kæresteforhold, hvor jeg om og om igen oplevede følelsesløshed og angst under sex, havde jeg fået nok af at føle mig så seksuelt tom inden i. Jeg var klar til forandring. Jeg påkaldte simpelthen Universet for at få hjælp til at finde en løsning på, hvordan jeg igen kunne mærke seksuel nydelse.

En uge efter fandt jeg information om de magiske helende egenskaber ved at bruge et jade æg.

Med jade ægget og andre seksuelle praksisser har jeg lært, hvordan jeg styrker og heler forbindelsen til min seksuelle og erotiske energi, og hvordan jeg transformerer følelsesløshed og traume til nydelse og kærlighed. Det har givet mig modet til at dele min seksuelle helingsrejse med dig, kære gudinde.

 

Følg min rejse

til seksuel

heling her:

|BLOG|VIDEOER|

Hvis du har brug for ekstra støtte til at frigive traumer, smerte, skam eller følelsesløshed i underlivet, så er du mere end velkommen til at tage kontakt til mig, og så kan vi tage en helt uforpligtende samtale over mail eller telefon.

 

HUSK PÅ AT DU ER…

Smuk

Dejlig

Elsket

Orgasmisk