Gudinde Yoga forløbet

Gudinde yoga er en sensuel form for yoga, hvor du kommer i kontakt med din indre gudinde med udgangspunkt i kendte og ukendte mytologiske gudinder og kvindelige arketyper.

Udgangspunktet er, at enhver kvinde har en iboende feminin ynde og kraft i sig – den er vores skabende, kreative gudindekraft i livmoderen! Det er denne livmoderkraft, som vi igennem gudinde yoga vil få kontakt til og lære at kultivere og slippe løs, ikke kun på yogamåtten, men også i vores liv som skabende, kreative, seksuelle væsner.

Igennem gudinde yogaen vil du lære at styrke din kontakt til din krop, sensualitet, seksualitet og indre gudinde.

Gudinde yoga er en yogaform inspireret fra et mix af forskellige yogaformer, bl.a. fra vinyasayinrestorativ og yoni yoga

Du vil derfor blive guidet igennem ikke kun de typiske krigerstillinger fra den mere maskuline yang yoga, men også bækkenbundsløft, sensuelle danse-ritualer, åndedrætsøvelser, lange dybe stræk, meditationer og ikke mindst et magisk ritual, der hjælper dig til at tiltrække lige præcis det, du drømmer om i dit liv.

Gudinder er kraftfulde og kærlige, og de ønsker at hjælpe dig. Igennem gudinde yoga vil du blive bekendt med forskellige gudinder, der vil inspirere dig til at fokusere mere på selvkærlighed og selvaccept og derigennem føle mere fred, kærlighed, glæde, overflod, lidenskab og sjov i din krop og dit liv.

Tilmeld dig 7 ugers gudinde yoga forløb i Aarhus                          PRIS: 1150 kr.

 

Med gudinde yoga får du…:

Tantriske & taoistiske øvelser
Vinyasa yoga
Yin & restorativ yoga
Yoni yoga
Krigerstillinger
Meditation & visualisering
Orgasmiske åndedrætsøvelser
Sol- & månehilsner
Erotiske danseritualer
Kropskærligheds-/selvkærlighedsritualer

 

BONUS: Magisk ritual (introduktion til sex magi – med tøj på!)

 

Tilmeld dig gudinde yoga forløbet…

 

Gør dig klar til at helligholde din krop, sensualitet og erotiske kraft som kvinde og mærk din indre gudinde vågne!

Ved at slippe din indre gudinde løs…

– Fordyber du dit forhold til dit feminine væsen, din spiritualitet, din intuition, din kreativitet og din kvindelige urkraft i livmoderen – det guddommeligt feminine.

– Får du bedre kontakt til dit køn, dit bækken og din fisses visdom og magi. 

– Finder du ind til kærligheden og accepten af dig selv, din krop, dine bryster, din numse, din mave og dine lår.

– Giver du slip på fortidige negative oplevelser og følelser og erstatter det med gode intentioner, ønsker og drømme for fremtiden.

– Lærer du yoga eller fordyber din yoga-praksis, plejer dig selv, bliver smidig, styrker din krop og ruller meget mere med hofterne (og det kan skam godt give sved på panden)!

– Sidst men ikke mindst: Styrker du dit søsterskab med andre kvinder og ser det guddommelige i enhver kvinde i dit liv!

 

 

Program over 7 ugers

Gudinde Yoga forløb


Hvordan kurset forløber:

Hver uge arbejder vi med en bestemt gudinde fra forskellige mytologier og religioner. Vi vil udforske hver gudindes psykologiske, emotionelle, energimæssige og fysiske egenskaber og bruge det i vores egen udvikling som guddommelige kvinder.

Sted:

Fjordsgade forenings- og fritidshus, N. J. Fjords Gade 2, 8000 Aarhus

Tidspunkt:

Torsdag den 19/9 kl. 19-21
Torsdag den 26/9 kl. 19-21
Torsdag den 3/10 kl. 19-21
Onsdag den 9/10 kl. 20-22
(Efterårsferie)
Torsdag den 24/10 kl. 19-21
Torsdag den 31/10 kl. 19-21
Torsdag den 7/11 kl. 19-21

Beklædning:

Yogatøj – og gerne noget du føler dig feminin og sensuel i.

Session 1

Gaia

MODEREN:

Få jordforbindelse og kontakt til din potente skaberkraft i din vulva og livmoder.

Session 2

Afrodite

ELSKERINDEN:
Væk din indre gudinde og overgiv dig til din sensualitet, din seksualitet, dit begær, din lyst og din erotiske energi.

Session 3

Kali

DEN VILDE KVINDE:

Giv slip på negativitet, blokeringer og stagneret energi og generober dit sande lidenskabelige, autentiske jeg.

Session 4

Maria Magdalene

YPPERSTEPRÆSTINDEN:

Skab et smukt forhold til dig selv igennem selvkærlighed, medfølelse og en følelse af selvværd, der hjælper dig til at åbne dit hjerte og din sjæl til det guddommelige, så du kan hele sår omkring det maskuline og modtage kærlighed i forening med dig selv & en elsker.

Session 5

Freja

KRIGERINDEN:

Slip din lidenskab, sensualitet, erotiske kraft og uimodståelige lækkerhed løs, mens du står op for dig selv og styrker og beskytter dine personlige grænser.

Session 6

Hekate

TROLDKVINDEN:

Arbejd sammen med din indre troldkvinde og føl og visualiser dine inderste og dybeste længsler og drømme, både sensuelt og emotionelt. Plant dine drømme i jorden og se dem gro!

(BONUS: Introduktion til sex magi!)

 

Session 7

Baubo

BEDSTEMODEREN:

Frigør dig selv og din seksualitet med sjofelheder, munterhed og latter. Fejr din seksualitet med dine medsøstre.

 

 

 

Hvad andre kvinder siger om gudinde yoga forløbet:

”Jeg oplever faktisk en anden vågenhed specielt under sex og samværet med min kæreste. Som om det hele er lidt mere fintfølende og intenst.”

Jeg oplever, at Helle har en stor vidensbank som hun ikke kun deler verbalt, men også kropsligt, da det er tydeligt, at hun selv har praktiseret, de øvelser, hun selv hiver ind i forløbet. Det gør mig tryg. Derudover oplevede jeg, at Helle afslørede sig selv, sin egen erfaring, sine egne processer under forløbet, hvilket fik mig til at føle, at hun ikke kun er underviser, men også en del af den transformation forløbet giver.”

”Spændende at høre om de forskellige gudinder. Meget inspirerende at du som underviser er så entusiastisk, tager udgangspunkt i sin egen udvikling og ikke er bange for at dele personlig erfaring, samt bruger et naturligt sprog.

Tilmeld dig 7 ugers gudinde yoga forløb i Aarhus                                  PRIS: 1150 kr.

OM UNDERVISEREN, HELLE LYKKEBO

Helle er uddannet vinyasa yogalærer og har i de seneste år arbejdet med forskellige seksuelle helingspraksisser inden for tantra og taoisme. Helle ønsker at hjælpe kvinder til at mærke sin nydelse, sensualitet og seksuelle energi. Hun minder kvinder om at på trods af følelsesløshed, smerte eller traume er der overflod af nydelse og orgasmisk ekstase tilgængelig i enhver kvindekrop. Igennem gudinde yogaen ønsker hun at skabe et rum, hvor kvinder i fællesskab kan helligeholde sig selv som en gudinde, udforske sin femininitet, sensualitet & seksualitet samt få bedre kontakt til sin bækkenbund og sin fisses og krops erotiske og orgasmiske natur.